Her er hvad der står på Kirkeministeriets hjemmeside om:


Fredningstid

Når et gravsted tages i brug, starter en fredningsperiode, og det skal bestemmes i vedtægten, hvor lang fredningstiden skal være for de forskellige typer af grave.

Fredningstiden beskrives i lovens § 13, stk. 1 som "den periode, i hvilken et gravsted ikke kan nedlægges". Hensigten med fredningsperioden er, at en grav skal være urørt i så mange år, at ligrester i jorden kan nå at blive nedbrudt. Fredningen indebærer derfor, at der ikke kan foretages nye kistebegravelser i et kistegravsted, før fredningsperioden er udløbet, medmindre der er flere gravpladser i gravstedet. Dog kan der godt nedsættes urner i et kistegravsted, før fredningstiden er udløbet, da urner ikke nedsættes så dybt som kister.

Inden for fredningsperioden kan kirkegårdsbestyrelsen ikke overdrage brugsretten til gravstedet til andre. Et gravsted kan heller ikke inddrages til andre formål, f.eks. i forbindelse med en regulering af kirkegården, før fredningsperioden efter den seneste begravelse i gravstedet er udløbet.

Lovens § 13, stk. 2 fastsætter fredningstiden for et kistegravsted til minimum 20 år, men den kan i vedtægten fastsættes til en længere periode. Det er mange steder nødvendigt, fordi jordbundsforholdene gør, at nedbrydningen af ligrester tager væsentligt mere end 20 år. Fredningsperioder på 25 eller 30 år er meget almindelige, enkelte steder er de længere.

En fredningsperiode på 20-30 år er ikke tilstrækkelig ved nedsættelse af kister af materiale, som er særligt vanskeligt nedbrydeligt, f.eks. egetræ eller zink. Vedtægten skal derfor rumme en bestemmelse om længere fredningstid for gravsteder, hvor der nedsættes sådanne kister. Der vil normalt være tale om det dobbelte af den fredningstid, som gælder for de øvrige gravsteder.

For urnegrave skal der ifølge § 13, stk. 2 være en fredningstid på mindst 10 år.

Uanset om fredningstiderne fastsættes til de 20 år for kistegrave og 10 år for urnegrave, som er lovens minimumskrav, eller de gøres længere, skal fredningsperioderne fremgå af vedtægten. For børnegrave kan der i øvrigt i vedtægten fastsættes en kortere fredningstid end 20 år, men den skal også for disse grave være så lang, at kister og ligrester kan nedbrydes, inden fredningsperioden udløber.

Et gravsted med kun en enkelt gravplads kan nedlægges, når fredningstiden er udløbet. Det gælder dog ikke, hvis der er erhvervet brugsret for en længere periode, eller hvis indehaverne af brugsretten ønsker den fornyet. I gravsteder med 2 eller flere gravpladser, vil der ofte være sket begravelser med nogle års mellemrum. Det understreges i lovens § 17, stk. 1, at et sådant gravsted ikke kan nedlægges, før fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet.

Det er muligt at ændre fredningstiden på en kirkegård. Dog ikke så den bliver kortere end lovens minimumskrav. Ved en forkortelse af fredningstiden er det nødvendigt at tage embedslægen med på råd.

Hvis fredningstiden ændres, skal man være opmærksom på, at det har nogle konsekvenser i forhold til dem, der har brugsret til gravsteder. Forlænges fredningsperioden, så forlænges samtidig brugsretten for de gravsteder, der allerede er i brug, og man kan ikke af den grund forlange ekstra betaling. Hvis fredningsperioden forkortes, vil brugsperioden være uændret for gravsteder, der er i brug.