Detaljer
Publiceret den Fredag, 06 januar 2012 14:13


Grejsdal Kirkegård blev taget i brug den 22.01.1961.

Det er en moderne kirkegård anlagt i 1961, op af en østvendt skråning så gravstederne ligger i flere "etager". I dag er der udlagt 240 kistegravsteder med ialt 460 pladser, samt 119 urnegravsteder.

Den første graver var Villy Nielsen, som boede på Søren Slibersvej. Han var Taxi-vognmand og i den egenskab havde han en tur hvor han kørte med sognepræsten R. Münster og et menighedsrådsmedlem, Aksel Mikkelsen, som skulle op hvor kirken skulle bygges. Det resulterede i at vognen kørte fast flere gange, da der jo kun var skovvej. Villy fik ved den lejlighed at vide at det var besluttet at bygge en kirke på stedet.

Senere, den 25. maj 1959, blev grundstenen til kirken lagt. Den var dog ikke kirke fra starten. da der kun kunne gives lov til at bygge et kapel. Derfor fik Villy også ret hurtigt ændret sin stillingsbetegnelse : Graver, i folkemunde blev han kaldt for "Kapelmesteren"

Hans ansættelse startede i 1959, altså inden kirken var færdig, som timelønnet på prøve, (hans prøvetid varede i 27 år, da han ikke fik papir på at han var fastansat). I 1960 blev han så ansat på fast løn. Den faste løn var for at holde græsset samt de øvrige omgivelser der så småt begyndte at kræve vedligeholdelse. Senere, da kirken stod færdig, skulle han selvfølgelig også holde kirken, ringe og være kirketjener ved de gudstjenester, brylluper og begravelser der var.

Efterhånden som der blev gravsteder at holde, anlægge, plante forårs og sommerblomster på samt grandække var det noget han selv stod for. Han var kirkegårdens "entreprenør" som tog sig af ovennævnte ting mod betaling. Så de penge han fik ind, (det skulle han selvfølgelig også selv sørge for at få) var hans egne. Da der på et tidspunkt begyndte at komme legat på nogle gravsteder, skulle kirkekassen så betale Villy for disse ydelser.

Lønnen måtte han selv hente hos den daværende kasserer, Laurids Lauridsen, som også i mange år var organist ved Hover kirke.

De første begravelser

Den første der fik tilbudt en gravplads ved kirken, var Villys nabo. Da nabokonen døde fik enkemanden af Rudolf Münster tilbuddet om at afdøde kunne blive begravet på Grejsdal Kirkegård, selvom Kirken endnu ikke stod færdig. Den kirkelige handling kunne så foregå fra Hover Kirke. Enkemanden takkede dog Nej, da han ikke syntes at hans kone skulle ligge der helt alene. Der var dog en anden som gerne ville begraves på Grejsdal Kirkegård, selvom den ikke var anlagt endnu. Urnen fik lov til at vente godt 1 år, til begyndelsen af 1961, hvor urnenedsættelsen fandt sted. Den første "rigtige" begravelse (kistebegravelse) blev foretaget den 03.04.1961.

Det rygtedes hurtigt med den nye kirke i Grejsdalen, hvorfor der begyndte at komme turister der skulle se vidunderet. Nogle af dem undrede sig over at det kun var kvinder der var begravet der, og spurgte derfor Villy hvilken sekt/religion kirken tilhørte, siden det kun var kvinder der måtte blive begravet?. Det fandt så en løsning da den 6. begravelse var foregået, da der blev begravet en mand.

Da det oprindeligt var meningen at det skulle være en kirke, men den "kun" blev indviet som kapel i første omgang, måtte man ikke foretage vielser i den, inden den første begravelseshandling havde fundet sted.

Nye kistepladser

Arkitekten der tegnede Kirken, Malling Petersen, ville også gerne tegne hvordan kirkegården skulle se ud. Hans ide var at lave rækkerne i nord sydgående retning, således at gravene ville komme til at ligge rigtigt med hovedet i vest og benene i øst. Dette blev dog forkastet og Rud Nielsen, som var Kirkegårdsleder i Horsens, lavede en tegning over kirkegården, stort set som den ser ud nu, dog havde Malling Pedersen et ønske om at måtte få et gravsted uden for de tegnede rækker. Hans gravsted ligger lige sydøst for klokken og lidt lavere end den østligste række.

Ifølge Rud Nielsen skulle der i hans tegning være pladser nok til 40 år, derfor kom det bag på ham at der allerede i slutningen af 1960erne dukkede røster op om en udvidelse. Der var da plads til 175 gravsteder.

Det trak ud i så lang tid at Villy blev nødt til for egen hånd at sørge for flere pladser. Den eneste måde at gøre det på var at lave 3 rækker mere nedad mod Grejsdalsvej, derfor er der 3 rækker mere end der var på den første tegning fra Rud Nielsen's hånd. Det var det eneste sted der kunne begraves inden der blev lavet vej op omkring til afd. C. Derfor blev der taget ialt 219 pladser i brug i Afd. A..

"Mandag den 25. juni 1973 blev den nye kirkegård i Grejsdal afleveret til Menighedsrådet." står der i indledningen til en artikel i Notabene, august 1973.(Hele artiklen kan læses her.) Udvidelsen bestod i rydning af gammel skov, anlæg af asfalteret vej rundt på kirkegården, samt etablering af 9 nord syd gående rækker med ialt 84 gravpladser i afd. C. 
I Menighedsrådets forhandlingsprotokol står der den 6. nov. 1972: 
"Der er afholdt mange byggemøder og arbejdet skrider efterhånden godt frem. Kirkegården er nu tildels anlagt, vejene er asfalteret, der er opsat hegn og beplantningen er påbegyndt. Overslaget ser på nuværende tidspunkt ud til at holde - der er indtil nu udbetalt kr. 403.486,97 og der er indgået kr. 10.481,30 for salg af træ."
Den 1. maj 1973 står der: "Kassereren gennemgik det foreløbige regnskab og oplyste at der indtil dato er udbetalt ialt kr. 501.817,-. Den endelige anlægspris kan endnu ikke fastlægges."
Der gik indtil den 10. september 1973, inden den første begravelse fandt sted på den nye kirkegård. 
Afd. B , den lange række langs med vejen,blev påbegyndt i efteråret 1982 af Anlægsgartner Th. Bossen, Grejsdalen, efter at han havde givet det billigste tilbud på arbejdet, kr. 166.774,00. I den omgang blev der lavet chausséstensgang så langt rundt langs vejen at der var plads til 77 gravpladser. Arbejdet blev afleveret den 29. september 1983 og den første begravelse blev foretaget den 25. oktober 1983.

Ny bøgeskov og ny trappe.

Den 29.11.1984 blev det besluttet at fælde granskoven der lå syd for nederste parkeringsplads. Det ville koste ca. kr. 12.000,- som beskæftigelsesprojekt. Træet der kunne bruges ved fældningen blev ansået til en værdi af kr. 20-25.000,-. Arealet blev nyplantet med bøg.
Menighedsrådet beslutter den 11.06.1985 at acceptere et tilbud fra Anlægsgartner Th. Bossen, vedrørende forskellig beplantning, om og nylægning af sten samt etablering af ny trappe øst for kirken, på skråningen ned mod Grejsdalsvej. Tilbuddet er på ca. kr. 90.000,- uden trappearbejdet, som alene er tilbudt til kr. 193.000,-. Ved de næste menighedsrådsmøder står der den 28.11.85.: " Trappen ved Grejsdal Kirke er under udførelse." Den 20.03.86: " Trappearbejdet ved Grejsdal Kirke mangler den endelige afslutning" og endelig den 02.10.1986 :"Fra Anlægsgartner Th. Bossen er kommet endelig opgørelse over ekstra arbejde med den nye trappe. Alt beløb sig til kr. 188.145,93."
I 1991 tegnede Volmer Rud Nielsen så den seneste udvidelse af Grejsdal Kirkegård, det var en fortsættelse af rækken langs vejen samt en ny kort række nedenfor. Denne udvidelse blev lavet i sommeren 1992 af Anlægsgartner Karsten Overgård Hansen for kr. 226.785,80. Den første begravelse i dette nye stykke blev foretaget den 5. oktober 1994, og den korte række blev taget i brug den 7. september 1995.

Flere Urnegravsteder

Den første urnenedsættelse blev foretaget den 23. december 1961 i Ukendtes Plæne afd. A, d.v.s. øst for Kirken, midtvejs nede af trappen. Der gik så godt 1 år (den 13. februar 1963) inden den første urnegrav blev taget i brug i Afd. A-urne hvor der er 23 urnegravsteder. Det ligger også nede af trappen , øst for kirken.
De 2 korte rækker i Afd. B, som kun bruges til urnegravsteder, blev taget i brug den 24. marts 1974. 
Da der i midtfirserne opstod et behov for urnepladser i plæne med plade, blev græsplænen syd for de korte urnerækker i afd. B udlagt til dette formål. Den 25. august 1986 blev den første urne sat ned i Plæne med plade afd. B, hvor der er plads til 35 plader.
Den næste urneudvidelse blev tegnet i begyndelsen af 1988, hvor der blev afsat 18 urnegravsteder i Afd. C øst for de eksisterende kistegravsteder. Den første blev taget i brug den 12. marts 1989.
Urnegravstederne i Afd. D blev tegnet samtidig med kistegravstederne i afd. B, i 1991, og blev lavet samtidig med disse. D-urne blev taget i brug den 23. februar 1994. Senest er der lavet en skråning til plader i plæne lige vest for Afd. D-urne, den blev taget i brug den 9. juli 1997. Her er der plads til endnu en række plader ovenfor den række der er i brug. I forlængelse af denne skråning med plader, langs vejen, er der ryddet træer for at kunne have yderligere plads til kistegravsteder. Der vil ca. være plads til 16 gravsteder med 2 pladser i hver.
Se en tabel med ovenstående datoer


Lige for tiden er der ca 20 ledige urnegravsteder, ca. 20 pladser i plænen til plader, og 23 kistegravsteder som er ledige. Foruden knap 20 urne og 9 kistepladser i den nye skovkirkegård.