Detaljer
Publiceret den Mandag, 09 januar 2012 14:11

Hvorfor Kirkegård i Grejsdalen?

Baggrunden for at der i det hele taget blev lavet en kirkegård i sin tid var jo ønsket om en kirke, og med en kirke kom jo selvfølgelig en kirkegård.

Det endte faktisk med at kirkegården kom før kirken, for den første begravelse fandt sted den 22. januar 1961, og kapellet som det først skulle kaldes, blev først indviet som kirke den 1. november 1962.

 Det kan der læses mere om i Menighedsrådet 25 års jubilæumsskrift fra 1987,og om en udvidelse af kirkegården, i en artikel fra Sogne/kirkebladet Notabene, fra 1973, herunder.

 

Grejsdal kirkegård

(Artikel fra Notabene august 1973)

Mandag den 25. juni 1973 blev den nye kirkegård i Grejsdal afleveret til menighedsrådet. Det vil sige, at kirkegården nu kan tages i brug, og at arbejdet er afsluttet.

Ganske vist mangler der enkelte ting endnu, men på grund af vejret og på grund at, at der er flyttet så meget jord, er der visse ting, som det ville være meget uklogt at gøre færdig på nuværende tidspunkt, idet man da må forudse, at der skal udføres reparationer allerede til næste år. Det gælder f. eks. det sidste slidlag på vej og parkeringsplads.

Men ellers er arbejdet afsluttet, et besværligt og meget krævende arbejde.

Det har da heller ikke været muligt helt at gå frem efter den oprindelige plan, idet jordbundsforholdene har været at en sådan beskaffenhed, at det har været nødvendigt at revidere planerne, eftersom arbejdet skred frem.

Efter afleveringen samledes menighedsråd, provst og teknikere samt entreprenør Svend Jensen og ingeniør Madsen fra firmaet Ågård på Grejs Mølle, og der blev her lejlighed til at sige tak for godt udført arbejde samt drage nogle at de problemer frem, der havde voldt de største vanskeligheder.

Provst Hvidberg-Hansen, der tog sin afsked den 1. juli, kunne således fortælle, at noget at det første, han beskæftigede sig med som nyudnævnt provst, var udvidelsen at Grejsdal kirkegård, og nu kunne han altså afslutte med at være med ved afleveringen at kirkegården til menighedsrådet.

Det fortalte bedre end mange ord, hvor lang tid det havde taget for at få opgaven løst og hvor besværligt det hele havde været, fordi jordbundsforhold og terræn havde været meget besværligt.

Arkitekt Rud Nielsen, Horsens, der havde udarbejdet planerne, sagde da også, at planen ikke helt var, som han havde tænkt sig det, men det havde som før nævnt været nødvendigt med ændringen i planen, eftersom arbejdet skred frem. Han kunne tænke sig at se kirkegården om 5-10 år, når beplantningen var vokset op, for først da, mente han, ville kirkegården være, som han havde tænkt sig den.

Også arkitekt Søgård kunne glæde sig over det veludførte arbejde. Han havde ganske vist ikke selv haft med planen at gøre, da jord- og kloakarbejde sorterede under hans kollega, ingeniør Erling Hansen, men da Erling Hansen ikke kunne være til stede ved afleveringen, havde Søgård påtaget sig denne opgave, og det glædede ham, at man havde fået opgaven løst på en så smuk måde.

Tilbage står så at få taget kirkegården i brug, og det sker ved en lille højtidelighed ved den første begravelse. Kirkegården skal som sådan ikke indvies, men når den første begravelse finder sted, indvier man den som kirkegård.

Vi har heller ikke flere gravpladser tilbage på den gamle kirkegård, så det var på høje tid, vi fik arbejdet færdigt. Der er udlagt Ca. 200 gravpladser i første omgang, men der vil være mulighed for senere hen at inddrage mere af arealet til dette formål.

Menighedsrådet ser gerne, at folk går sig en tur i det smukke terræn, og der er også anlagt vej, så man kan færdes, men vi ønsker igen at pege på, at det er en kirkegård, et fredhelligt sted, og håber, at alle vil respektere fredhelligheden.