- Detaljer
- Publiceret den Mandag, 09 januar 2012 14:01
Legat
Eller
Vedligeholdelse m.v. betalt for resten af en fredningstid.
Hvis man ønsker at få kirkegården til at holde sit gravsted resten af fredningstiden, d.v.s. den tid der er tilbage inden der er gået henholdsvis 20 år siden sidste urnenedsættelse eller 30 år siden sidste kistebegravelse, kan man lave et legat.
Legatet kan indeholde forskellige ydelser, men som regel er der Alm. Vedligeholdelse. Derudover kan man få alle de ydelser som vi ellers giver efter regning f. eks.:
Plantning af blomster
Grandækning
Sætte buket på gravstedet til mærkedage eller højtider
Juletulipaner
og så videre
Priser på disse ydelser kan ses på denne sideLegatet oprettes ved at kirkegården udfylder et skema som sendes til Stiftskontoret i Haderslev, dernede kontrollerer de bl.a. andet de oplysninger der er givet:
At den periode som legatet gælder, nu også mindst går til udløbet af fredningstiden
Hvis det er i orden, sendes et brev til gravstedsindehaveren, eller hvis det er påført skemaet, kan det sendes til skifteretten hvor afdødes bo gøres op. Sammen med brevet vil også være et giro-kort til betaling af legatbeløbet.
Legatindbetalinger går i Stiftskassen og ikke i sognets kirkekasse. Kirkekassen får 3 % p.a. i rente af de legatbeløb som de har liggende i Stiftet, når legatet udløber udbetales det indbetalte beløb til kirkekassen.
Når beløbet er indbetalt får kirkegården besked om at vi må gå igang med at holde gravstedet.
Når legatet udløber får gravstedsindehaveren et brev som oplyser om dette. Hvad skal der så ske efter legatet er udløbet. Ja man får selvfølgelig muligheden for at få legatet forlænget, man kan også vælge selv at holde gravstedet eller få kirkegården til at gøre det efter regning.
Til tider kan det være vanskeligt at sende brev til gravstedsindehaveren med oplysninger om at gravstedets legat er udløbet.
Legatet varer jo i mange år, og hvis gravstedsindehaveren ikke giver kirkegården besked om flytninger, eller hvis slægtninge ikke giver besked om gravstedsejerens død, kan det være svært at finde frem til nogen som har med gravstedet at gøre. Derfor har vi til tider et skilt stående på nogle gravsteder med skriften:
PÅRØRENDE BEDES HENVENDE SIG TIL KIRKEGÅRDSLEDEREN
Nogle gange kan vi komme ud for spørgsmålet:
"Kan jeg lave et legat der træder i kraft når jeg dør"
Hvis man er over 80 og ens ægtefælle er død, og man gerne vil sikre at gravstedet bliver holdt efter ens begravelse kan man lave et legat med påskriften om at det skal træde i kraft ved ens egen død. Det indbetalte beløb dækker så evt. prisstigninger inden legatet træder i kraft. Inden man bliver 80 kan man også lave legat på samme måde, men når legat træder i kraft skal differencen mellem det indbetalte beløb og hvad det er steget til i mellemtiden, indbetales.