Sidste nyt
| Prisstigninger pr. 01.01.2010 |
| Grandækning 2009 |
Hover Kirkegård
| Beskrivelse |
| Gravsteds typer |
| Kirkegårdskort Hover |
Billeder
 |
 |
 |
Ved Kistebegravelser følger en af kirkegårdens medarbejdere med kisten ud fra kirken. og til graven, for at vise vej, sørge for at kisten kommer til at vende rigtigt (hovedet mod vest, hvor det er muligt)og for at vise til rette ved graven, (sørge for at de 4 der skal sænke kisten, får rebet/krogen rigtigt på håndtaget, og at de følges ad ved nedsænkningen) Ved Urnenedsættelser er det også en af kirkegårdens medarbejdere der er til stede når de pårørende ønsker at deltage. Det er ikke en højtidelighed, men mest en mulighed for de pårørende til at se urnen, og konstatere at det er det rigtige navn der står på den. Der står også et brændingsnummer på urnen som svarer til nummeret på en keramikskive (vistnok lidt større end en femkrone), som er fulgt med fra kisten blev sat i krematoriets ovn, og til asken ender i urnen sammen med skiven, som en sikkerhed for at det vitterligt er asken af pågældende afdøde. En af de pårørende har selv mulighed for at sætte urnen ned, og når den er sat ned er der kun tilbage at dække hullet, hvilket tager 5-10 min. De pårørende kan vælge at gå en lille tur på kirkegården imens urnen bliver dækket, for at komme bagefter og lægge eller plante en blomst el. lign. Ved kistebegravelse skal der være ca. 1 meter jord over kisten, hvorfor en kistegrav er ca. 1,60 meter dyb. Der er ikke mulighed for at reservere et gravsted på Hover og Grejsdal Kirkegårde. Det er selvfølgelig også en betingelse at gravstedet bliver holdt rent for ukrudt. Vi kan komme dertil hvor vi bliver nødt til at sende brev om at et gravsted er beskidt, og at man inden 8 dage, skal sørge for at gravstedet er i "sømmelig stand" som det hedder. I slemme tilfælde kan det komme så vidt at vi bliver nødt til at slette gravstedet, det vil sige at vi fjerner planter, gravsten og evt. anlæg, så det kommer til at ligge tomt, som et gravsted der er sløjfet før tid. Gravstenen bliver gemt så hvis man vil betale for det, kan man få gravstedet anlagt igen. FredningstiderFredningstiden er den tid der skal gå fra en urne eller kiste er nedsat i jorden, til den pågældende gravplads må bruges igen. Fredningstiden skal være minimum 20 år for kister om mindst 10 år for urner, men her i sognet er det 30 år for kister og 20 år for urner. Det er embedslægen der i sidste ende afgør om man kan ændre fredningstidens længde Se Kirkeministeriets forklaring på Fredningstid her
Hækkene er kirkegårdens ejendom, og klippes af kirkegårdens personale. Beskrivelse af gravstedstyperne: Alm. Kistegravsted med 1 eller flere kistepladser. Den mest almindelige form for kistegravsted er jo typen med hæk omkring. Vi har hovedsagelig thujahække, men i afdeling C, på Grejsdal kirkegård er det taks der står som baghække. I Hover er den gamle del af kirkegården delt op i felter der er omringet af bøgehække, hvorfor man nogle steder kan få et gravsted hvor den ene af hækkene (side eller baghæk) kan være bøg. Når man vælger et kistegravsted, og der er en efterlevende ægtefælle, har man selvfølgelig ret til at få udlagt en plads ekstra, hvorfor de fleste kistegravsteder er på 2 pladser. Hvis man ikke ønsker så meget plads, og den efterlevende vil brændes, kan man vælge et gravsted med 1 kisteplads, da man til enhver tid kan sætte 1 (eller flere) urner, ned i et gravsted hvor der i forvejen er nedsat en kist. På et kistegravsted kan man, næsten, gøre som man vil. Der er ikke nogle restriktioner med hensyn til størrelsen eller udformningen af gravsten, og man må også plante hvad man vil. Det eneste er, at hvis planterne bliver så store eller brede at de begynder at gøre thujahækkene brune, vil vi forlange at planterne bliver udskiftet eller stammet op. Urnegravsteder. Urnegravsteder med thujahæk omkring er den traditionelle form, som der stadigvæk er flest der vælger. Der er jo væsentlig mindre plads end på et kistegravsted, hvorfor man skal sørge for at der er harmoni i forholdet mellem sten, beplantning og størrelsen på gravstedet. Derudover må man det samme som på et kistegravsted med hensyn til anlæg og planter. Dog er der ikke langt til hækkene, så planterne skal være af den meget lille slags, for ikke at ødelægge hækkene i løbet af få år. Det er ikke tilladt at plante træer. Selvom de ikke ødelægger hækkene, når de bliver stammet op, så tager de lyset fra mange af de omliggende urnegravsteder, samtidig med at de virker for dominerende. Derfor: Hvis man gerne vil have træer, må man vælge et gravsted i Skovkirkegrden. Urnegravsted afgrænset med kantsten (Grejsdalen) Nedenfor kirken i Grejsdalen, ved trappen, er der en lille klynge af urnegravsteder der er afgrænset af Ølandsbrud der er stillet på højkant. I plænen med Plader, skal pladerne have målet: 40x60 cm. Der må ikke sættes plastikvaser ("kræmmerhus"), plastikblomster eller planter med jord/potteplanter. I Ukendtes Plæne er der også nogle regler der skal holdes. Da urnens placering skal forestille at være ukendt, er der ikke markeret et gravsted, og man må derfor ikke lægge/stille blomster et sted på plænen, hvor man tror at urnen er sat ned. Skovkirkegården i Grejsdalen er nu en realitet. Der kan erhverves både urne og kistegravsteder i den lille lund i nordenden af kirkegården.Se kort Gravstederne anlægges efter følgende regler: 1. Kirkegården sørger for påskeliljer og anemoner i skovbunden. Der er lavet et kort over hvor gravstederne skal placeres, hvorfra man så kan vælge en plads. Kiste/Urne gravsted i græs med bed (Grejsdal) Der er nu lavet ændringer i Afd. A på Grejsdal Kirkegård.
|
