Hover Kirkegård

Hover Kirkegård er en traditionel kirkegård, der har en over 800 årig historie. Det er en lang og smal øst-vestvendt kirkegård med en oprindelig del omkring kirken, og en nyere del mod vest.

Som den ligger idag er der 372 kistegravsteder med ialt 665 kistepladser samt 64 urnegravsteder.

De første 7-800 år af Hover Kirkegårds historie kender vi ikke så meget til, men ligesom en anordning for Viborg Stift i 1500-tallet påbyder at:

»kirkegården altid skal holdes ren og pæn udi alle måder, ingen hyld og nælder må gro der, og græsset må ingen tid blive højere end til anklerne, men skal slås to eller tre gange i sommerens løb, og ingen må ride eller rende på den.« Disse forholdsregler blev begrundet med, at kirkegårdene skulle »holdes rene og skikkelige for deres ærefulde opstandelses skyld, hvis legeme der sig hviler«

så kan vi vel gå ud fra at de samme problemer fandtes i Hover dengang. Ligeledes berettes det at: På kirkegården kunne også al verdslig handel og tummel finde sted. Mange steder mødtes sognets mænd til bystævne på kirkegården, og her kunne man også samles til marked, så kirkegården med de mange opsatte småboder blev til en veritabel markedsplads. Særlig i reformationens første menneskealder blev kirkegårdens fred ofte forstyrret af denne tummel, og det fortælles, at man ikke undså sig for at bryde våbenhusets dør op og drive kvæget derind. Den samme uorden og uskik, som rådede på landet, gjorde sig også gældende på byernes kirkegårde. Her kunne herredsting holdes, kreaturer færdes frit, og kørsel og riden på kirkegården var almindeligt.

De fine, herremænd og gejstlige blev begravet inde i kirken indtil der enten var fyldt op eller et forbud i 1805 satte en stopper for det. Når de velhavende sådan skulle uden for kirken at ligge, skulle de selvfølgelig have de bedste pladser, hvorfor de blev begravet langs hovedgangene. Der blev lavet små haver, med læbælter beplantning bagved for at skærme mod "de fattige" gravsteder der lå bag ved. Derved blev der noget at stræbe efter for gravstederne der lå bagved, for når de velhavende havde det til at se sådan ud, vil de mindre velhavende have noget der lignede.

Nutid!

Den måde at anlægge gravsteder på, blev så spredt til hele kirkegården i løbet af nogle  årtier. Det har holdt sig således til 1991, hvor der i Hover blev lavet en ny plan over gravstederne, for at der kunne blive en gang ind til hvert enkelt gravsted.
Den plan vil blive gennemført efterhånden som gravsteder sløjfes og  fredningstider udløber, hvilket vil tage endnu nogle årtier.